Stjerneskuespillerne fra Ocean's Eleven har fundet sammen. Der er dog ikke
lagt op til romantik, men til et sagsanlæg.
Brugt billeder ulovligt
Julia Roberts og George Clooney vil sagsøge to elektronikfirmaer, da de to
skuespillere mener, at selskaberne har brugt Oscarvindernes billeder
ulovligt. Det skriver E! Online.
Læs også: Se også: TV: Se 'Pretty Woman' som plaskvåd Milf
Billederne er brugt i reklamer og på selskabets hjemmeside for at markedsføre deres produkter. Ifølge retspapirer, E! News har fået fat på, er problemet, at selskaberne benytter billederne uden tilladelse.
Nære venner
Clooney og Roberts har kun været kærester på det store lærred, men i den
virkelige verden er skuespillerparret nære venner. Derfor har de valgt at
sagsøge sammen for at sende et signal om, at billeder af A-liste personer
som dem selv ikke bare er frit tilgængelige.
De to stjerner vil kæmpe for, at selskabet Digital Projection Inc. og Beyond Audio Inc. får et påbud om at fjerne alle billeder og omtaler af Clooney og Roberts med det samme, og at selskaberne samtidig skal rette op på den skade, de har forvoldt.
Sagen skal for retten i Los Angeles' domstol, hvor skuespillerne vil påberåbe krænkelse af privatlivets fred, offentlighedsloven og ophavsretten.
