Persondata politik

Dolly Partons ægteskabsopskrift: Ingen børn

Dolly Partons ægteskab har holdt i 46 år. Ifølge sangerinden er en del af forklaringen, at de ikke har børn

Seneste i flash!

Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.

Mest læste i flash!

EKSTRA tæt på de kendte

 

Hvis du er gift, så lad være at få børn. I hvert fald hvis du vil undgå en skilsmisse.

Sådan lyder rådet fra den amerikanske stjerne Dolly Parton, skriver hjemmesiden Female First.

Hvis den amerikanske skuespillerinde og countrysanger skal sætte ord på, hvad der er hemmeligheden bag det lykkelige ægteskab mellem hende og hendes mand, Carl Thomas Dean, lyder svaret nemlig: Ingen børn eller økonomiske problemer.

Læs også: Se også: Dolly Parton tjener formue på Whitneys død

Det fortæller sangerinden, der nemt kan komme med en formel på det 46 år-lange ægteskab:

- Gensidig respekt, fælles interesser og det faktum, at jeg bliver væk i lang tid. Ikke at have børn sammen, og ikke at have haft pengeproblemer har formentlig også hjulpet, siger hun.

- En masse af de ting, der normalt forårsager parproblemer, er ting, vi simpelthen aldrig har været igennem, fortsætter sangerinden.

Selvom den aldrende country-legende er meget glad for sin mand, Carl, afslører den 66-årige Parton, at hun stadig nyder at flirte med yngre mænd, fordi det får hendes humør op.

Læs også: Se også: Freakshow med Duracell-Dolly

- Carl ved, at jeg aldrig ville gøre noget, der kan såre ham, og han bliver ikke jaloux, hvis jeg skal kysse med nogen på skærmen, siger Parton til avisen Daily Mail.

- Jeg bliver selv mere pinlig over det, end han gør, fortsætter hun.

Dolly Parton har gennem mange år været lidt af et ikon på grund af sin musik såvel som sit udseende.

Sidste år afslørede 'Jolene'-sangerinden, at hun drømmer om at synge en duet med Lady Gaga, som hun ser som nutidens udgave af hende selv.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik