Hvis man gik og troede, at Brangelinas seks børn fik i hoved og den modsatte
ende, fordi deres stenrige forældre nærmest ikke ved, hvordan de skal
spendere deres mange millioner, så kan man godt tro om igen.
Da seksårige Shiloh for nyligt mistede en tand, havde hendes to storebrødre Maddox og Pax bildt deres søster ind, at der var penge i vente fra tandfeen - mange penge.
Læs også: Se også: Brangelina-datter vil være en dreng
Men far Brad og mor Angelina ville det anderledes, og den tandløse pige fik sig lidt af en overraskelse, da hun vågnede op og i stedet for kolde kontanter fandt et spil under puden - og oven i købet et belærende spil, nemlig børneudgaven af Trivial Pursuit.
- Da Shiloh vågnede op, var tanden væk, men der var ingen penge, og det gjorde hende rasende. Hun følte sig bestjålet, siger en ven af familien til National Enquirer. Det skriver FemaleFirst.
Læs også: Se også: Se billederne: Brangelinas børnehave
Ifølge kilden skal Shiloh have bedt sine forældre om at få tanden tilbage, så hun kunne gøre en bedre handel.
Det ville mor Angelina ikke høre tale om. Hun mente, at det var en god lærestreg for den lille pige.
- Angelina satte sig ned og forklarede, at gaver fra tandfeen ikke kan byttes, og at nogle gange bliver man skuffet. Men der melder sig altid en ny chance, siger kilden.
