Regningerne har hobet sig op omkring sangerinden Courtney Love. Nu bliver hun
sagsøgt af sine tidligere advokater, fordi hun ikke har betalt, det hun
skylder dem for gamle retssager. Det skriver MSN Entertainment.
Sagsøges for millionbeløb
Advokatfirmaet Keith A. Fink arbejdede for multikunstneren fra januar 2009
til oktober 2009. Loves gæld er vokset siden, og hun sagsøges nu for lidt
over 3 millioner kroner, oplyser magasinet Rolling Stone.
Sangerindens manager skulle efter sigende have lovet advokaterne betaling efter salget af den ejendom, som Coutney Love stod tilbage med, efter hendes mand, Kurt Cobain, døde. Cobain var op til sin død kendt som frontfiguren i rockbandet Nirvana.
Skylder datteren penge
Love mistede dog rettigheden over huset til datteren Frances Bean Cobain, da
hun også hos datteren har en ubetalt gæld på millioner af kroner. Pengene
kom derfor aldrig frem til firmaet.
- Vi har simpelthen ikke fået de penge, vi har tjent. Nu er jeg blevet så træt af Courtneys managers gentagne undskyldninger og lovninger om betaling, at jeg har sagsøgt hende, fortæller Fink's talsmand til Rolling Stone.
Læs også: Se også: Courtney Love siger undskyld til datter
Firmaet sagsøger Courtney Love for de 2,7 millioner, hun skylder dem for arbejdet, plus et tillæg for den skade, de manglende penge har forvoldt Fink.
Og det er ikke første gang, sangerinden har bøvl med sine advokater.
I april forsøgte Loves advokater fra selskabet Pyror Cashmen at trække sig tilbage fra en sag, hvor de var hyret til at forsvare sangerinden mod en af hendes tidligere advokater, Rhonda Holmes.
