Læs også: Se også: Smukke Eva: Min utro mand fik mig
til at tvivle
Læs også: Se også: Evas små bryster stjæler opmærksomheden
Skuespiller Eva Longoria har brudt med kæresten Eduardo Cruz bare to uger efter, at de to blev set kysse i kærestens hjemland Spanien. Det skriver USMagazine.com.
Desperate Housewife-stjernen begyndte at date sangeren, der er bror til skuespiller Penelope Cruz sidste februar, flere måneder efter 36-årige Longoria blev separeret fra ægtemanden og basketballstjernen Tony Parker efter rygter om utroskab.
Fandt glæden igen
Allerede i marts kom de første rygter om, at Cruz og Longoria var gået fra
hinanden, men de rygter blev skudt ned en måned senere, da de to blev set
dele en romantisk middag i Hollywood.
Senere steg de to om bord på et fly til Sevilla, hvor parret så ud til at fundet glæden ved hinanden igen 17. juni.
En repræsentant for Cruz bekræfter dog nu, at de to endeligt har sluttet forholdet.
Desperat husmor
Eva Longoria er bedst kendt for sin rolle som den desperate husmor Gabrielle
Solis i tv-serien om de intrigante, udspekulerede og dramatiske
forstadskvinder, der første gang blev vist i 2004 på amerikansk tv.
Serien opnåede hurtigt enorm popularitet og fik en tilsvarende stor skare af faste seere verden over, ligesom serien modtog flere store tv-priser undervejs.
Men som det er tilfældet med de fleste langlivede tv-serier, faldt populariteten langsomt med hver ny sæson, og derfor besluttede ABC sig sidste år efter otte sæsoner for at trække stikket endegyldigt.
