Den britiske Hollywood-skuespiller Robert Pattinson vil nu mødes med Liberty
Ross, der er gift med filminstruktøren Rupert Sanders, der havde en affære
med Kristen Stewart.
LÆS OGSÅ: Se også: Kristen Stewart havde ikke sex med filminstruktør
Pattinson er dybt ulykkelig og vred over Kristen Stewarts utroskab og ønsker at kende alle detaljer omkring affæren. Derfor vil han mødes med Liberty Ross, der er mor til to børn, som hun har sammen med Rupert Sanders.
LÆS OGSÅ: Se også: Nu flytter Twilight-parret fra hinanden
Robert Pattinson ønsker især at få klarlagt om Liberty Ross kan bekræfte Kristen Stewarts udsagn om, at hendes affære med Rupert Sanders udelukkende var en 'ubetænksomhed i et øjeblik'.
Pattinson vil have fred i sindet
En kilde tæt på Robert Pattinson oplyser til Daily Mirror, at Pattinson vil
vide så meget som muligt om forholdet for at få fred i sindet.
- Han håber inderligt, at Liberty Ross kan give ham svar på nogle af hans mange spørgsmål. Svar som han virkelig behøver, fortæller killden. Intet er særlig tydeligt i øjeblikket omkring utroskaben. Men et møde med Liberty Ross vil måske skabe noget mere klarhed omkring situationen. Robert Pattinson ønsker at kende hele sandheden.
LÆS OGSÅ: Se også: Kristen Stewart og elsker afsløret på nyt foto
Umiddelbart efter, at Kristen Stewart var klar over, at hendes utroskab var blevet opdaget, offentliggjorde hun følgende undskyldning:
- Jeg er frygtelig ked af den sorg og forlegenhed, jeg har forvoldt overfor dem, der er tæt på mig - og alle, der er blevet påvirket. Denne øjeblikkelige ubetænksomhed har bragt det vigtigste i mit liv i fare, den person, jeg elsker og respekterer mest, Rob. Jeg elsker ham, elsker ham. Jeg er ked af det.
LÆS OGSÅ: Se også: Kristen Stewart indrømmer utroskab
Slog op med Rupert på sms
Og det er nu også kommet frem, at Kristen Stewart angiveligt i en sms
stoppede forholdet til instruktøren Rupert Sanders umiddelbart efter, at
deres forhold var blevet afsløret af det amerikanske magasin US Weekly.
I de britiske og amerikanske medier er der også mere eller mindre enighed om, at Kristen Stewart ikke havde nogle planer om at forlade Robert Pattinson, og at Rupert Sanders heller ikke havde planer om at forlade sin kone Liberty Ross og parrets to børn.
Og endeligt er det kommet frem, at det især piner Robert Pattinson, at han fik den afslørende besked om sin kærestes utroskab fra sin egen agent. Han havde i den grad foretrukket, at Kristen Stewart selv havde fortalt ham om sit forhold til Rupert Sanders.
