Mød Snoop Lion i tv-klippet herover, og se klip fra hans nye dokumentar
--------------------
Calvin Cordozar Broadus Jr. har gjort det igen. Skiftet navn!
De fleste kender ham nok som rapperen Snoop Doog, men det er slut. Fra nu af hedder den 40-årige musiker Snoop Lion.
Snoop Lion har gennemgået en spirituel og musikalsk genfødsel på Jamiaca, hvor han også blev døbt af en rastafari-guru. Det var under indspilningen af albummet 'Reincarnated', at Snoop gennemgik sin forvandling.
Snoop Lion har ifølge New York Times mere eller mindre forladt rap-musikken og i stedet kastet sig over reggae-genren. Resultatet er indtil videre et projekt i tre dele: Et reggaelbum, en dokumentar og en fotobog.
Fra hård hund til blød løve
Snoop Dogg er kendt for at have en hård baggrund og være lidt af en gangster
- og det passer Snoop Lion godt at lægge den tid bag sig og i stedet synge
om anti-vold og andre mere børnevenlige ting.
Læs også: Se også: Hør Snoops porno-sang
- Jeg kunne aldrig have lavet en sang, der hedder 'No Guns Allowed', da jeg var gangster, siger den bløde løve, der mener, at han er en reinkarnation af reagge-legenden Bob Marley.
Til trods for det nye navn og syn på livet, så fortryder Snoop ikke sin fortid.
- Jeg kunne aldrig være blevet Snoop Lion, hvis kke jeg havde været Snoop Dogg først, lyder fra den genfødte musiker.
