Der er nu gået lidt over en uge, siden det blev afsløret, at
Twilight-skuespilleren Kristen Stewart har været utro med den britiske
instruktør Rupert Sanders, som hun arbejdede sammen med i filmen 'Snow White
and The Huntsman'. Utroskaben ramte Hollywood-stjernen Robert Pattinson som
en hammer, og han flyttede straks ud af sit fælles hjem med Kristen Stewart
i Los Angeles. Det kendte Twilight-par har været kærester i tre år, og mange
har spekuleret over, om utroskaben vil betyde et endelig brud mellem det
berømte par.
LÆS OGSÅ: Se også: Nu flytter Twilight-parret fra hinanden
Men nu er Robert Pattinson ifølge Radar Online begyndt at tale i telefon med Kristen Stewart igen, efter at han i en hel uge har ignoreret hendes bøn om tilgivelse på et hav af sms' er. Ifølge Radar Onlines kilde vil der dog gå lang tid, før Robert Pattinson for alvor er parat til at tilgive Kristen Stewart. Netop nu befinder han sig ude på landet hos sin gode veninde Reese Witherspoon, der bor på en stor farm i Ojai i Californien.
LÆS OGSÅ: Se også: Kristen Stewart og elsker afsløret på nyt foto
Trøstes af Jodie Foster
Kristen Stewart har også søgt trøst hos sin såkaldte reserve-mor, den
49-årige Jodie Foster, der spillede hendes mor i filmen 'Panic Room' i 2002.
En kilde siger til Radar Online:
- Jodie har fortalt Kristen, at hun skal ignorere mediernes skriverier, og Jodie har tilbudt Kristen at græde ud ved hendes skulder, hvis hun har brug for det. Jodie er også meget begejstret for Robert Pattinson og var meget skuffet over, at Kristen havde været utro mod ham. Men hun har stor forståelse, at man som kun 22-årig let kan lave fejl i livet. Hun mener også, at Kristen vil lære af sin fejltagelse og blive en mere moden person af hele den ulykkelige affære.
LÆS OGSÅ: Se også: Kristen Stewart havde ikke sex med filminstruktør
