Gary Barlow og hans kone, Dawn, er lammet af sorg, efter de lørdag blev
forældre til en dødfødt pige.
Den lille pige, der har fået navnet Poppy Barlow, blev født den 4. august i London.
I en kort pressemeddelelse beder den 41-årige Take That-sanger om, at han og hans familie får fred til at sørge over tabet et deres lille datter.
Smuk begravelse
- Dawn og jeg er knuste over at skulle meddele, at vi har mistet vores baby.
Poppy Barlow var dødfødt, da hun kom til verden den 4. august i London.
Vores fokus er nu at give hende en smuk begravelse og elske vores tre børn
af hele vores hjerter. I denne smertefulde tid vil vi bede om, at vores
privatliv respekteres.
Gary og Dawn Barlow blev gift i 2000 - fem år efter de mødtes, da hun var en danserinde for Take That. Ud over den lille dødfødte pige er parret forældre til Daniel på 11 år , ni-årige Emily og Daisy på tre.
Læs også: Se også: Tag den, Robbie: Han bliver far til fire
I februar fortalte Gary Barlow stolt. at han skulle være far igen og afslørede få uger senere, at han skulle have endnu en datter.
Efter planen skal Gary Barlow sammen med resten af Take That spille ved OLs afslutningsceremoni på søndag.
