Instruktøren Nicolas Winding Refn, der står bag filmhittet 'Drive'
med Ryan Gosling i hovedrollen, havde for nylig besøg af stjernen og hans
kæreste, Eva Mendes, i den danske hovedstad.
Det skriver bloggeren Perez Hilton, der også kan fortælle, hvad Ryan Gosling og Eva Mendes lavede under deres besøg i København.
Pandekage på Strøget
Eva Mendes tog - som de fleste andre turister - en tur ned ad Strøget, hvor
hun stillede sulten med en pandekage.
I mens var Ryan Gosling lidt mere kulturel. Han besøgte nemlig Statens Museum for Kunst, hvor han mødtes med Nicolas Winding Refn.
Samarbejde
Det er ikke kun filmen 'Drive', de to har arbejdet sammen om. De afsluttede
tidligere på året optagelserne til 'Only God Forgives' i Bangkok.
Mens Winding Refn har instrueret, spiller Gosling hovedrollen som politibetjenten, der skal thai-bokse mod en gangster.
Winding Refn har selv skrevet manuskriptet til filmen, hvor også Kristin Scott Thomas og Tom Burke er på rollelisten.
