Sangerinden Sheryl Crow kan ånde lettet op - i hvert fald de næste par år.
En 45-årig mand, der har truet med at ville skyde den populære sangerinde, har nemlig af en dommer fået at vide, at han skal holde sig fra både hende og hendes familie de næste tre år.
Allerede tilbage i april begyndte den sindssyge fan ifølge sangerinden at skrive beskeder, der handlede om hende. Dem slog han op på sin væg på Facebook.
Vanvittig
- Det stod klart for mig, at han er dybt vanvittig, for hans opslag var
desillusionerede, uden sammenhæng, fyldt med skældsord og meget vrede, har
sangerinden sagt ifølge hjemmesiden Female First.
Læs også: Se også: Sindssyg fan ville skyde Sheryl Crow
Han påstod blandt andet, at sangerinden var brudt ind i hans hus for at stjæle hans pistol, at hun videoovervågede ham, stjal penge fra ham og prøvede at få ham anholdt.
Ifølge sangerinden have han fortalt en ansat ved Screen Actors Guild, at han ville skyde hende.
Sheryl Crow bad derfor om beskyttelse fra manden ikke bare for sig selv, men også for blandt andet sine børn, søster, forældre, manager og barnepige.
