Var det kærlighed eller var det kold forretning? Det spørgsmål stiller
NBA-spilleren Kris Humphries sig selv igen og igen.
Ved et gigantisk bryllup - og naturligvis for rullende tv-kameraer - blev han sidst sommer gift med realitystjernen Kim Kardashian. Bare 72 dage senere var deres forhold slut.
Læs også: Se også: Kardashians eks: Hun var utro før vores bryllup
Nu kæmper det tidligere par for at blive enige om at blive skilt - helt formelt.
Vil tjekke aftaler
Kris Humphries ønsker, at ægteskabet erklæres ugyldigt og dermed bliver
annulleret. Derfor har hans advokater ifølge AP bedt om detaljerede
oplysninger om Kardashians tv-aftaler - og det er den kurvede kendis ikke er
meget for udlevere.
Marshall Waller, der repræsenterer Humphries i sagen, vil forsøge at bevise, at Kim Kardashian kun valgte at gifte sig med basketballspilleren for at få et ekstra pift til hendes realityshow og dermed tjene flere penge.
Overdrivelse
I Kardashian-lejren bliver Kris Humphries beskyldninger kaldt for 'en vild
overdrivelse'.
Læs også: Se også: Kardashian: Forhold til Kanye er ikke pr
Den juridiske konflikt mellem det tidligere par kan betyde, at det vil vare måneder, før Kim og Kris kan blive skilt. Næste skridt på vejen er den 28. november, hvor de to parteres advokater mødes i retten, og dommer Stephen Moloney vil forsøge at få dem til at mødes.
