Den britiske topmodel Rosie Huntington-Whiteley har lanceret sin første
undertøjs-kollektion i samarbejde med modebutikken Mark & Spencer i
London.
Kollektionen består af i alt 33 dele, hvoraf silke absolut synes at være det foretrukne stof til trusser, underkjoler og kimonoer, der selvfølgelig med det navn også er dekoreret med forskellige rose-motiver.
Modellen præsenterede selv kollektionen i butikken på Oxford Street i London forleden, og hun sagde, at hun var stolt af at være i samarbejde med M&S-mærket, der er 'et ikonisk brand beundret af mange'.
Inspiration fra loppemarkeder
Rosie Huntington-Whiteley, der også er undertøjs-model for Victoria's Secret,
sagde, at hun fandt inspiration til sin kollektion bl.a. ved at besøge sine
favorit-loppemarkeder i London, Los Angeles og Paris,
- Jeg var specielt tiltrukket af den ypperlige elegance fra 20'erne, som jeg har forsøgt at få med i mit design.
- Jeg trak også på min erfaring som model med at skabe lingerie-dele, der fungerer på kroppen og er ligeså dejlige at have på, som de er smukke, berettede modellen, der på disse billeder selv viser varerne frem på smukkeste vis.
