Heidi Klum taler i offentligheden for første gang efter skilsmissen med
eksmanden Seal.
Skilsmissen er blevet en grim affære, da Seal anklagede Klum for at have været utro.
- Da vi var sammen, kiggede jeg aldrig efter andre mænd, lyder det fra Klum.
Læs også: Se også: Seal: Klum var utro med bodyguard
New York Post beretter, at den tyske supermodel taler ud i et eksklusivt TV-interview med Katie Couric.
Den amerikanske journalist Katie Couric har blandt andet været korrespondent for 60 minutes og ABC News og har blandt andet interviewet tidligere vicepræsidentskandidat Sarah Palin.
Interviewet bliver vist i Courics nye show 'Katie' den 12 september.
I følge programbeskrivelsen fortæller Klum om skilsmissen, hendes nye forhold og om, hvordan børnene håndterer det hele.
Læs også: Se også: Seal trækker i land: - Jeg sagde ikke, at hun var utro
Flirten startede efter brud
Kilder fortæller, at Heidi Klum var knust, efter Seal kom med beskyldningerne
om, at hun havde været utro med sin bodyguard Martin Kristen, og dette
skulle være skyld i skilsmissen.
Venner til Klum fortæller, at flirten med bodyguarden først begyndte efter bruddet med Seal.
Parret blev separeret i januar og ansøgte i april om skilsmisse efter næsten syv års ægteskab.
