Filmstjernen Bruce Willis er - som de fleste andre - ikke vild med at skulle
arbejde gratis - især ikke, når det drejer sig om en tre-årig periode, og
der er mange millioner kroner på spil.
Problemet er opstået, efter at den franske spiritus-producent Belvedere er røget ud i økonomiske problemer med en gæld - ifølge Wall Street Journal - på 5,6 milliarder kroner og en truende konkurs hængende over hovedet.
Aktier istedet for kontanter
I tre år har actionhelten udført reklamearbejde for firmaets vodka-mærke
Sobieski, og som betaling fik han aktier i firmaet istedet for kontanter. En
klausul i kontrakten sikrede dog, at Willis kunne bytte aktierne til 26
millioner dollars, ca. 150 mio. kr., hvis kursen faldt under en vis grænse,
hvilket nu er sket.
Bedst mulige løsning
Hollywood-stjernens advokater mødtes i går med Belvederes ledelse i Paris med
det formål at forhandle en løsning på plads. Bruce Willis har indset, at det
kan komme til at knibe med at få hele beløbet trukket ud af det
virksomheden, så advokaterne var sendt til den franske hovedstad for at få
det bedst mulige ud af situationen.
Hvad, der kom ud af mødet, er dog endnu ikke oplyst.
