De er våde, de er villige, og de leger og kæler hele tiden med hinanden. Denne
sætning lyder umiddelbart som beskrivelsen af et samleje. Men det drejer sig
faktisk om en bilvask af en Ferrari på en søndag eftermiddag i september i
Miami, hvor den polsk-amerikanske model Joanna Krupa sammen med sin kæreste
Romain Zago vaskede og blankpolerede hans splinternye Ferrari.
Når man ser billederne, ser de to turtelduer Joanna og Romain ud, som om de koncentrerer sig mere om at kæle med hinanden og sprøjte vand på hinanden end at vaske den dyre Ferrari. Og en ting er sikkert. De kan simpelthen ikke holde fingrene fra hinanden.
Netop nu kan Joanna Krupa i øvrigt ses på tv i USA som det nyeste medlem af kvindeflokken i reality-tv-serien 'Real Housewives of Miami'. Den smukke blondine blev i 2011 valgt som den mest sexede badetøjsmodel i verden i magasinet Maxim i år 2011.
