For en gangs skyld er det lykkedes for en skuespiller i Californien at
hemmeligholde, at hun er blevet mor. Faktisk var det i onsdags, at Drew
Barrymore fødte sit første barn - en lille pige.
Både Barrymore og ægtemanden, Will Kopelman har bedt offentligheden om at lade dem være i fred i denne helt specielle tid.
Læs også: Se også: Drew Barrymore glæder sig til at blive mor
Den lille pige får navnet Olive Barrymore Kopelman, og begge forældre siger i en pressemeddelelse, at de er vildt stolte af den lille arving.
Samtidig takker de medierne for at holde sig på afstand, så de kan nyde det nye forældreskab.
Læs også: Se også: Bryllupsdrevne Drew gift for tredje gang
Barrymore og Kopelman har kendt hinanden siden 2010, men de blev først gift i sommer ved en jødisk ceremoni på Barrymores ejendom i Montecito i Californien.
Parret var enige om, at de skulle giftes, før barnet ankomst i efteråret - ikke mindst fordi de så også lige kunne nå af få en afslappet bryllupsrejse med.
I modsætning til sin mand, har Drew Barymore været gift to gange før, men lysten til at få børn og stifte rigtig familie er først kommet nu.
