'I DAG BLIVER JEG 43 ÅR! Jeg ligner en på 26 og føler mig sådan! Du kan ikke
holde et godt menneske nede! Smil, når de vil have dig til at se mut ud!'
Med de ord på Twitter fejrer Fugees-sangeren Wyclef Jean sin 43 års fødselsdag - med stil.
For med til ordene følger et billede, der kan få selvfedme-alarmen til at bimle og bamle hos de fleste, med mindre man altså lige er amerikansk hiphopper.
Billedet forestiller den meget veltrimmede og ikke mindst olieindsmurte Wyclef Jean i intet andet end et par røde underbukser på sin Ducati-motorcykel.
Det var onsdag, at Wyclef Jean fyldte år og fejrede sig selv.
