Hun bliver filmet og fotograferet i en uendelighed i de utallige realityshows,
der efterhånden er lavet om hendes familie. Alligevel er Kim Kardashians
mor, Kris Jenner, åbenbart ikke så rutineret, at hun tjekker de billeder,
som hun selv lægger på Twitter. Og det er der kommet en pikant lille sag ud
af.
Forleden hoppede den 56-årige kendis-mor i årets halloween-kostume og lod sig forevige. Billedet røg på nettet lige så hurtigt, som man kan stave til brystsmutter - og så begyndte balladen. For på fotoet titter Jenners brystvorte frem over det farverige flag-dress.
Læs også: Se også: Og det er efter en brystreduktion!
Den første til at kommentere billedet var Kardashian-søsteren Khloé.
'Hej babs. Det er min mor', skrev hun , og det fik Kris Jenner til at få øjnene op for smutteren og fjerne billedet. Desværre for reality-familiens overhoved var det halvfrække foto allerede spredt ud på nettet, og historien om hendes bryster havnet i de amerikanske medier.
Læs også: Se også: Får sex-tips af mor
Selv kan Kris Jenner ikke se den store skandale i sin lille ups'er.
'Hold nu op! Hvad handler denne ståhej om? Det var bare en uskyldig brystsmutter. Det kan ske for selv den bedste', skrev hun efterfølgende på Twitter.
