Persondata politik

Robert Pattinson: Jeg er meget usikker

Usikkerhed holder den 26-årige Robert Pattinson ydmyg, selvom han har kæmpe succes med 'Twilight'-filmene

Seneste i flash!

Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.

Mest læste i flash!

EKSTRA tæt på de kendte

 

Hvis du spørger Robert Pattinson, hvordan han undgår at lade berømmelsen gå ham til hovedet, så er svaret enkelt: Han er ikke selvsikker nok til at blive arrogant.

Den 26-årige skuespiller fortæller det engelske magasin Cosmopolitan, at han ikke er særlig sikker på sig selv eller sit skuespil.

Læs også: Se også: Pattinson læser alt om sin utroskabssag

- Jeg er en ret usikker person, så det er ikke svært for mig at holde begge ben på jorden, siger han.

Forfængelig idiot
- Du skal være ret dum for at lade succes stige dig til hovedet - specielt når der bliver skrevet om alt, hvad der sker i dit liv. For så ved folk, at du blot er en forfængelig idiot, tilføjer han.

'Twilight'-stjernen erkender også, at han er meget usikker, når det kommer til hans skuespil.

I realiteten føler han ikke, at han ved, hvad han laver, men håber bare på det bedste, når han træder ind på filmsættet.

- Jeg ved ikke rigtig, hvad det er, jeg laver, når jeg spiller en scene. For det meste er det som at slå plat eller krone, siger Pattinson.

Læs også: Se også: Robert Pattinson: Vampyr-sex stinker

- Jeg kan ankomme til et filmsæt og have forberedt alle mine replikker, men alligevel ikke have en ide om, hvordan det vil gå, før jeg åbner min mund, tilføjer han.

Den sidste film i 'Twilight'-sagaen - 'Breaking Dawn: Part 2' - har premiere den 15. november.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik