Læs også: Se også: Katy som sexet smølfine
Det var en trist dag i smølfe-landsbyen tidligere på måneden, da kvinden, der igennem en menneskealder lagde stemme til Smurfette - som Smølfine hedder i USA - døde.
Skuespillerinden - Lucille Bliss - blev 96 år gammel og lagde udover stemmen til Smølfine også stemme til karakterer i Flintstones og 101 Dalmatinere.
Nu har Michael Bell, der var manden, der blandt andre lagde stemme til Gnavensmølf, Dovensmølf og Altmuligsmølf, skrevet et mindeord til sin kollega.
- Farvel Smølfine. Du var alle smølfers hede drøm. Jeg ved, at Dovensmølf drømte om dig. Altmuligsmølf lavede massevis af ting til dig, som du ikke havde brug for, og Gnavensmølf havde i al hemmelighed en pin-up-kalender med dig hængende på sin væg. Du havde mere god energi end alle os andre blå fyre til sammen. Du var den oprindelige smukke smølfepige, og du vil blive oprigtigt savnet. Hvil i fred Smølfine, skriver Michael Bell.
