På onsdag viser tv-kanalen Investigation Discovery en tv-dokumentar, der
hævder, at den amerikanske fodboldspiller O.J. Simpson havde hyret
seriemorderen Glen Rogers til at bryde ind og om nødvendigt dræbe sin
ekskone Nicole Brown Simpson.
Ekskonen og hendes kæreste Ronald Goldman blev myrdet, og efter en lang og spektakulær retsag blev Simpson frikendt for drabet for 17 år siden.
Læs også: Se også: O.J. Simpson appellerer røveridom
Helt ren var den afgørelse nok ikke, for i et efterfølgende civilt søgsmål blev Simpson dømt til at skulle betale ekskonens pårørende en erstatning på ca. 190 mio. kr.
Officielt forblev drabet uløst, og Simpson fastholdt sin uskyld, men alt dette blæses omkuld i den nye dokumentar, skriver New York Post.
Rogers, som hævder han har myrdet 70 personer, sidder på dødsgangen for et andet drab.
Læs også: Se også: O.J. SIMPSON - Frikendt og dømt
Ifølge dokumentaren indrømmer han drabene på Nicole Simpson og kæresten Ronald Goldman i fængslet. Det oplyses, at han kender detaljer om drabet, som ellers kun efterforskerne har kendskab til.
I dokumentaren fortæller slægtninge, at Rogers pralede med, at han havde festet med Nicole Brown kort tid før drabene. Han skal også have sagt til sine kammerater, at Nicole Simpson var rig, og at han skulle 'have fat' i hende.
Læs også: Se også: O. J.: Undskyld
Rogers skal også have sagt, at Simpson betalte ham 20.000 dollar for, at han skulle bryde ind i ekskonens hus og stjæle et par øreringe, Simpson havde givet hende.
Simpson skulle samtidig have bedt ham om at dræbe Brown, hvis det blev nødvendig.
O.J. og Nicole Simpson var gift i syv år - fra 1985 til 1992 - og de fik to børn sammen.
Hverken Simpson eller hans advokat har kommenteret påstandene, som kommer frem i dokumentaren.
