Den franske skuespiller Gerard Depardieu har igen stukket snuden lidt for
langt frem.
Den 63-årige 'Asterix & Obelix'-stjerne er blevet anholdt for spirituskørsel efter en mindre ulykke i Paris.
Læs også: Se også: Depardieu skal spille Strauss-Kahn i ny film
Det gode ved historien er, at der var tale om spritkørsel på en scooter. Og derfor var det da også kun skuespilleren selv, det gik ud over. Han beskadigede sin albue i mindre grad, skriver E! Online.
Ifølge forlydenderne blev Depardieu tage med på politistationen midt på eftermiddagen torsdag i den franske hovedstad.
Tissede på fly
Og det er åbenbart ikke første gang, han har problemer med det lille ellers
uskyldige køretøj. Tilbage i august skulle han være kommet lidt værre til
skade, da han kørte ind i en bil på scooteren.
Sidste år kom han for alvor i rampelyset, da han tissede i al offentlighed på et Air France-fly.
Læs også: Se også: Fuld Gérard Dépardieu tisser på gulvet i fly
Dengang forlød det, at det også var, fordi han var fuld.
Selv forklarede han dog, at han bare var en mand, der gerne ville tisse, og det ville personalet ikke lade ham.
Derfor tog han sagen i egen hånd og tissede i en flaske, mens han sad i sædet. Desværre skulle han lidt mere end beregnet, så det hele flød over.
