Lindsay Lohans slagsmål med en anden kvinde på en natklub i New York, som
førte til hendes arrestation torsdag morgen, var over boyband-sangeren Max
George fra The Wanted, er det nu blevet afsløret.
Den til tider utilregnelige Hollywood-stjerne havde set sig sur på sandsigersken Tiffany Mitchell, der havde siddet og snakket med sangeren, som en efterhånden lettere bedugget Lindsay havde udset sig som natlig forlystelse.
'Forbandede sigøjner'
Da Tiffany så henvendte sig til Lindsay Lohan og sagde, at hun havde en
forudanelse om hende - og tilbød en gratis session - blev hun bedt hun bedt
om at skrubbe af med tilføjelsen 'forbandede sigøjner'.
Læs også: Se også: Lindsay Lohan vil ikke se sin hemmelige søster
Det hørte Tiffany's ægtemand, og da han fortalte hende det, mens hun var på vej væk, vendte hun sig og skreg fornærmelser mod Linsay. 'Luder' var et af de pænere ord.
Så mistede Lindsay kontrollen og knaldede Tifffany en lussing, der ramte øjet.
Rets-høring til januar
- Vi er ikke sigøjnere. Det var en racistisk bemærkning. Bare fordi, din nye
film er elendig, og din karriere er på vej i skraldepsanden, giver det dig
ikke ret til at gå rundt og slå folk, siger ægtemanden.
Læs også: Se også: Lindsay Lohan drømmer om ægte kærlighed
Politiet blev tilkaldt, og LIndsay blev lagt i håndjern og arresteret. Hun er nu løsladt igen, men skal møde op til en rets-høring den 7. januar.
Og hvad Max George angår, så forlod han natklubben med en anden kvinde.
