Indlæser...

Kongehuset koster os 200 mio.

Kongehuset sætter udgiftsrekord - og det er ikke på grund af kronprinsens bryllup

07:15, 21. mar 2004 | Af Søren Jakobsen

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Kongehusets store bryllupsår bliver samtidig året, hvor statens udgifter til familien for første gang kommer over 200 millioner. Endda en pæn spids over.

Over en otteårig periode er de direkte og de skjulte udgifter steget med i alt 46,5 mio. kr.

FORTROLIGE OPLYSNINGER
Når det reelle tal for første gang kan lægges frem, skyldes det især oplysninger, som er givet under de fortrolige forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

I disse forhandlinger, som ledes af forsvarsminister Svend Aage Jensby (V), opereres direkte med 'forsvarets støtte til kongehuset', nemlig de store bevillinger til livgarde, husarer og kongeskibet, som ikke åbent fremgår af finansloven. Over de sidste otte år er forsvarets støtte til kongehuset vokset med 23 mio. fra 65 mio. til 88 mio. kroner.

STORE LØNSTIGNINGER
Også de kontante udbetalinger til kongehuset har været i stærk vækst. De kontante udbetalinger er i samme otteårige periode steget med næsten samme beløb, nemlig 23,5 mio. kroner.

SMITTER AF PÅ KONGEHUSET
Med den planlagte lønforhøjelse til kronprins Frederik, som træder i kraft fra 14. maj, får Frede en årlig stigning på ca. ti mio. Dermed kommer statens kontante og skattefri udbetalinger til kongehusets lønnede medlemmer til at løbe op i 77,9 mio. kroner.

Inden året er gået, vil lønudgiften på årsbasis være lidt over 80 mio. Forklar-ingen er, at reguleringen for statsansatte smitter af på kongehuset, der selv står for lønnen til hofstaben. Lønningerne til kongehuset kan reguleres to gange om året, nemlig 1. april og 1. oktober, hvis ellers Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte tilsiger det.

Følgeomkostningerne til slotte, parker, kongeskib, livgarde, ridende gardehusarer og til bodyguards -som der bliver mange flere af på grund af det skærpede terrorberedskab -er dog noget større end de kontante, skattefri udbetalinger.

POSTER PAKKET GODT IND
Det er faktisk således, at den kongelige løndel kun udgør lidt mere end en tredjedel af statens reelle udgifter. De største poster er pakket godt ind i forsvarets og politiets budgetter.

Tallene fra forsvaret er kun kommet frem til de centrale politikere, der i øjeblikket drøfter et nyt forsvarsforlig. I farten er nogle af Forsvarsministeriets og kongehusets hemmeligheder sat på print.

Nogle af de militære afdelinger, der formentlig skal totalfredes i forbindelse med et forlig, er livgarden, gardehusarerne, der vil pynte godt i gadebilledet i forbindelse med brylluppet, og søværnets bevillinger til kongeskibet. Både mandskab og vedligehold af Dannebrog betales fuldt ud over forsvarsbudgettet.

Annonce