Indlæser...

Forelsket Uma i Tivoli

Hollywood-stjerne i byen: Spiste på The Paul i Tivoli sammen med sin kæreste

07:11, 31. aug 2006 | Af Mads

Annonce

  • Oversæt / Translate
Både Uma Thurman og hendes kæreste, Andre Balazs, smilede lykkeligt i regnen.
Både Uma Thurman og hendes kæreste, Andre Balazs, smilede lykkeligt i regnen.
Hånd i hånd i Tivoli i København - så blæse være med regnvejret.
Hånd i hånd i Tivoli i København - så blæse være med regnvejret.
Selv en Hollywood-siva som Uma Thurman cykler naturligvis i Wonderful Copenhagen.
Selv en Hollywood-siva som Uma Thurman cykler naturligvis i Wonderful Copenhagen.
Selv en Hollywood-siva som Uma Thurman cykler naturligvis i Wonderful Copenhagen.
Selv en Hollywood-siva som Uma Thurman cykler naturligvis i Wonderful Copenhagen.
Huhej, hvor det går - fuld fart på vej mod Langebro.
Huhej, hvor det går - fuld fart på vej mod Langebro.

Annonce

Annonce

Mens regnen silede ned over København, sad den verdensberømte amerikanske skuespillerinde Uma Thurman, 36, tirsdag aften lunt og tørt indendørs på en af Tivolis dyreste restauranter, The Paul.

Til at holde sig ekstra varm havde hun sin kæreste, hotelkongen Andre Balazs, 46, ved sin side. Og at dømme efter deres brede smil og tætte øjenkontakt over vinglassene kan man vist roligt fastslå, at de begge er smask-forelskede, hvorfor rygterne om deres brud i juli kan afvises.

Bare på ferie
På vej ud fra Tivoli nåede Ekstra Bladet at spørge Uma Thurman, hvad hun laver i København.

- Oh my god. Jeg holder bare ferie, svarede hun med en lille beskeden stemme, mens hun storsmilende hastede med kæresten i hånden ud til deres parkerede cykler ved udgangen tæt ved Vokskabinettet.

På intet tidspunkt ville Uma eller kæresten stoppe op og svare på andre spørgsmål. Ude i regnen havde Uma travlt med at knappe sin sorte anorak og tage hætte over hovedet. Derefter spurtede de i al hast af sted mod Amager. Kæresten med rygsæk og to paraplyer at holde styr på.

Private gæster
- Hvad fik Uma og hendes kæreste at spise?

- Det får du ikke at vide, siger ejeren af restauranten, Paul Cunningham.

- De var her som mine private gæster. Jeg kender dem fra lang tid tilbage. Det var et privat besøg, og sådan noget får du mig ikke til at sige noget om.

Efter menukortet at dømme er de to turtelduer bestemt ikke gået sultne fra The Paul. Her kunne de vælge mellem kammuslinger, Læsø-hummer og knurhane samt diverse desserter og oste. Desuden et stort udvalg af de fineste vine.

Turtelduer
Uma Thurman blev for to år siden skilt fra sine to børns far, Ethan Hawke, efter seks års ægteskab. For nylig købte hun hans andel af deres fælles New Yorker-lejlighed på Manhatten, hvor hun bor som alenemor med den otteårige Maya og Levon på fire. Ifølge rygterne betalte skuespillerinden fra ’My Super Ex-girlfriend’ omkring 15 millioner kroner.

Efter skilsmissen frygtede Uma, at hun aldrig mere ville finde en kæreste. Hendes berømmelse og rigdom ville få enhver mand til at flygte skrigende bort, påstod hun.

Men for et års tid siden dukkede Andre Balazs imidlertid jævnligt op ved hendes side. Forholdet har været brudt adskillige gange. Men nu lader det til, at de to turtelduer har fundet sammen igen. Denne gang er de begge forelsket i København.

Hendes roller
Uma Thurman er kendt som filminstruktøren Quentin Tarantinos store stjerne - nærmest hans muse. Hun fik sit helt store gennembrud i 'Pulp Fiction' i 1994. I dag er hun kendt verden over for sin medvirken i Tarantinos 'Kill Bill'-film.

I disse dage er hun aktuel i 'My Super Ex-Girlfriend' om en kvinde med uhyrlige kræfter, som bekæmper kriminalitet og uretfærdighed. Samtidig er hun også meget besiddende, hvilket bliver for meget for hendes kæreste, som forsøger at afslutte forholdet. Men det har superkvinden bestemt ikke tænkt sig at lade ham slippe godt fra.

Annonce