Indlæser...

Heather Mills: Macca bankede mig

De var ellers enige om, at skilsmissen skulle forløbe fredeligt, men nu beskylder Heather Mills sin fraskilte mand, eks-beatlen, Sir Paul McCartney for at have slået hende

21:42, 18. okt 2006 | Maiken Kolby

Annonce

  • Oversæt / Translate
Ifølge Heather Mills har Paul McCartney terroriseret hende igennem hele ægtesakbet. (Foto: AP)
Ifølge Heather Mills har Paul McCartney terroriseret hende igennem hele ægtesakbet. (Foto: AP)
  • Tema
  • Sexbombe brugte brysterne som airbags Bryster: Sexbombe brugte brysterne som airbags

Annonce

Annonce

Heather Mills hær af sagførere, har fremlagt nye dokumenter i skilsmisse-sagen, der viser Poul McCartney som et uhyre.

Angiveligt skal eks-beatlen have slået sin etbenede kone, forbudt hende at amme deres fælles datter - fordi det var 'hans' bryster og have tvunget hende til at aflyse en operation, fordi den kom i vejen for deres ferieplaner. Desuden tog han stoffer. Det skriver 'The Sun' i dag.

Sir Pauls talsmand nægter at kommentere på de nye oplysninger, men det ventes, at sangeren nægter alle anklager.

Beskyldningerne er de hidtil værste i skilsmissen, hvor parret strides om Paul McCartneys formue på godt 10 milliarder kroner.

I dokumenterne skriver 38-årige Heather Mills, at 64-årige McCartney blev fysisk voldelig og hævngerrig mod hende.

Allerede tilbage i 2002 skulle han have taget Mills i nakken og skubbet hende ind i et sofabord. I maj 2003 - da hun var gravid i fjerde måned, gentog han seancen og skubbede hende. I august 2005 røg han hash, og i april 2006 - kort forinden parret annoncerede separationen, hældte han rødvin ud over hende.

Heather Mills' sagførere, der også repræsenterede Lady Diana i hendes skilsmisse fra Prins Charles, hævder, at Mills er parat til at føre bevis for hver en påstand.

Annonce