Indlæser...

Tyra: Jeg er lækker - ikke tyk

Tyra Banks poserer ved det omstridte badedragtsfoto, hvor eksmodellen blev beskyldt for at ligne en flydespærre

22:55, 31. jan 2007 | Helle Kastholm Hansen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Flere magasiner mener, at Tyra Banks bør stille op til titlen som Miss Flydespærre. (Foto: AP)
Flere magasiner mener, at Tyra Banks bør stille op til titlen som Miss Flydespærre. (Foto: AP)
  • Tema
  • Sexbombe brugte brysterne som airbags Bryster: Sexbombe brugte brysterne som airbags

Annonce

Annonce
Gode lår, god røv og gode bryster. Tyra Banks har taget 25 kg på, siden hun lagde modeljobbet på hylden for et års tid siden, men hun vil ikke høre tale om, at hun er tyk.

Godt nok ville hun gerne have været foruden det famøse badedragtsfoto, men hun er stadig stolt af sin krop.

Ikke flatterende
Derfor var hun rasende over at blive kaldt tyk, da billederne af hende i badedragt dukkede op på nettet.

’Tykke Tyra’ hedder overskrifter næsten alle steder, og det får den 33-årige til at se rødt.

- Jeg vejer 73 kg. Folk er gale, hvis de mener, at det er for meget. Det er et fuldkomment vanvittigt signal at sende til de unge piger, hvis man er tyk, når man ser ud som mig, fastslår Banks, der stiller op på forsiden af People Magasine for at vise sin lækre krop frem.

Tyra Banks indrømmer, at badedragtsbilledet er lidet flatterende og bestemt ikke viser hende fra den skønneste side.

- Havde det bare været billedet, der var kommet på tryk, så havde jeg ikke løftet et øjenbryn, men alle de lede kommentarer, der fulgte det, var for meget. Derfor har jeg valgt at stille op på denne måde ved siden af det oprindelige foto, tilføjer eks-modellen.

Banks har fortalt, at hun så billedet første gang under et besøg i Australien, og at teksten, der fulgte med billedet, indstillede hende til titlen som Miss Flydespærre. hka@eb.dk

Annonce