Indlæser...

P. Diddys 30 timers sexmaraton

Man kan ikke beskylde den sorte rapper for at være af den ydmyge slags. Nu braldrer han løs om sin seksuelle udholdenhed

07:39, 30. mar 2007 | Sola Kruchov Sørensen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Duracell-kaninen P. Diddy bliver bare ved og ved og ved og... (Foto: AP)
Duracell-kaninen P. Diddy bliver bare ved og ved og ved og... (Foto: AP)

Annonce

Nu kan man måske bedre forstå, at P. Diddy væltede sig i kvinder, da han for ganske nylig var i Danmark. Den mand kan åbenbart slet ikke få nok.

Og den slags skal man naturligvis fortælle alverden om.

Da rapperen med de mange navne - lige nu er det P. Diddy, der er det foretrukne - var på ferietur i Paris med sin udkårne, modellen Kim Porter, fik den ikke for lidt.

- Så snart vi var landet, tog vi direkte op i Eiffeltårnet. Der drak vi champagne og kyssede og kyssede. Derefter tog vi tilbage til min suite og havde tantrisk sex i mindst 30 timer. Vi bestilte jordbær og flødeskum, nu da vi var i gang, har virile Diddy fortalt til den engelske avis The Mirror.

- Jeg elsker at gøre det længe, uddyber rapperen.

Kim Porter skal dog ikke regne med at få papir på sin sexhungrende kæreste sådan lige med det samme.

- Jeg kan godt lide tanken, men jeg er ikke klar, lyder P. Diddys forsvar.

Annonce