Berrys eks i voldsomt slagsmål med hendes forlovede

En bitter strid om forældremyndighed sendte filmstjernen Halle Berrys forlovede og ekskæreste på hospitalet

  • Gabriel Aubry ses her med Halle Berry i 2006. (Foto: AP/Dave Allocca).
Gabriel Aubry ses her med Halle Berry i 2006. (Foto: AP/Dave Allocca).
1/2
Næste »

Den amerikanske højtid Thanksgiving hos skuespiller-modellen Halle Berry udviklede sig torsdag morgen til et trekantsdrama.

Både Berrys forlovede, Olivier Martinez, og hendes ekskæreste Gabriel Aubry blev kørt på hospitalet, efter de angiveligt kom op i klammeri med hinanden. Det skriver tmz.com.

Slåskampen begyndte, da eks-kæresten Aubry bankede på døren hos Berry for at aflevere deres fælles datter Nahla til Thanksgiving. Berry har været igennem en bitter forældremyndighedsstrid med Aubry.

Det er uklart, hvordan slåskampen begyndte, men Olivier Martinez skulle angiveligt have sagt til eks-kæresten: 'Vi er nødt til at komme videre' - en hentydning til den igangværende strid om datteren.

Læs også:

Se også: Dommens time nærmer sig for Halle Berry

Ifølge tmz.com blev der kastet drinks igennem lokalet, hvorefter de to kamphaner fløj på hinanden. Martinez er nu indlagt med en brækket hånd, mens Aubry har fået et brud på et ribben, skriver gossiphjemmesiden.

En dommer har udstedt et polititilhold mod Aubry - han skal holde knap 100 meters afstand til Berry og hendes familie.

Tidligere på måneden tabte Berry en retssag om forældremyndighed til Aubry. Skuespilleren og hendes forlovede Martinez ville gerne flytte til Paris med datteren, men dommeren dømte til fordel for Aubry.

Læs også:

Se også: Halle Berry tabte i retten til eks'en

Halle Berrys karriere nåede sit højdepunkt i 2001, da hun modtog en Oscar for sin rolle i filmen 'Monsters Ball', hvor hun spillede over for Billy Bob Thornton.

Tre år senere var kritikerne alt andet end imponerede, da Halle Berry optrådte som Catwoman.

På baggrund af rollen modtog hun en såkaldt Golden Raspberry Award for at være den dårligste skuespillerinde det år. En pris, som Halle Berry troppede op og modtog personligt.

Seneste Ekstra Bladet job

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk