Persondata politik

Det er dyrt at være Britney Spears

Men hun har råd til det - i 2010 var hun 33 mio. dollars værd, og hun er blevet rigere siden

  • Fortjenesten fra Britneys seneste turne fremgår endnu ikke af regnskaberne. (Foto: AP)
« Forrige
Fortjenesten fra Britneys seneste turne fremgår endnu ikke af regnskaberne. (Foto: AP)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Mere end et årti i frontlinjen som pop-prinsesse har naturligvis gjort Britney Spears styrtende rig. Ved slutningen af 2010 var hun 33 mio. dollars værd, heraf knapt 15 mio. i kolde kontanter, fremgår det af et årligt regnskab til retten fra hendes værge, der også er hendes far, Jamie Spears.

Jamie Spears fik til opgave at beskytte datterens finanser efter hendes mentale sammenbrud for en del år siden.

Det gør han åbenbart udmærket. I regnskabet figurerer endda ikke de 15 mio. dollars, hun har fået for at være X Factor-dommer. Heller ikke hendes (formentlig store) andel af overskuddet på 68 mio. dollars for hendes seneste turne.

Store udgifter
Men det er heller ikke billigt at være Britney Spears. Alene til forældre, advokater og hæren af personlige hjælpere lænses hun for knapt en million dollars.

Hendes sønner holdes oven vande med 303.000 dollars, og huslejen løber op i 220.000 af 'de grønne' sedler.

Derudover står tøj og personlig pleje til 61.000 dollars. Bil-leje, rengøring, el, gas og vand føjer endnu 115.000 dollars til udgiftposten.

Men Britney kan alligevel grine hele vejen hen til banken.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik