Persondata politik

Intl. kendte

Top Gun-instruktør var syg af kræft

Uhelbredelig sygdom kan have drevet den amerikanske succesinstruktør Tony Scott til selvmord, siger kilder

  • Ifølge kilder tæt på Tony Scott, var instruktøren syg af kræft, da han begik selvmord. (Foto: AP)
« Forrige
Ifølge kilder tæt på Tony Scott, var instruktøren syg af kræft, da han begik selvmord. (Foto: AP)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Hollywood-instruktøren Tony Scott led af uhelbredelig kræft i hjernen, da han søndag valgte at hoppe i døden fra en bro i Los Angeles. Det rapporterer tv-stationen ABC News, der citerer kilder 'tæt på' instruktøren.

Scott, 68, parkerede sin bil på Vincent Thomas-broen ved havneanlægget i Los Angeles og sprang i døden fra 60 meters højde, mens forfærdede vidner så til.

Først fire timer senere fandt dykkere liget af instruktøren, som blandt andet stod bag filmene 'Top Gun', 'Days of Thunder' og 'True Romance'.

Familien har ikke bekræftet oplysningerne om, at den berømte filmmand skulle have været syg af kræft.

- Familien beder om, at privatlivet respekteres i denne svære tid, siger talsmand Simon Halls i en pressemeddelelse.

Efterlod afskedsbrev
Men meget tyder på, at Tony Scott havde planlagt selvmordet til mindste detalje. Blandt andet havde han efterladt sine kontaktoplysninger i sin bil, så myndighederne hurtigt var klar over, hvem der havde taget springet.

Han havde også efterladt navne og telefonnumre på pårørende, som han mente, at myndighederne skulle kontakte om hans død. Politiet har også fundet et længere afskedsbrev i instruktørens kontor.

Læs også:

Intl. kendte 20. aug 2012 Se også: Top Gun-instruktør død - sprang ud fra bro

Scott, der var lillebror til 'Aliens'-instruktør Ridley Scott, var i færd med at forberede en opfølger til 1980’er-hittet 'Top Gun', da han tog sit liv. Han efterlader sig hustruen Donna Wilson og to sønner.

Mindes på Twitter
Selvmordet har sendt chokbølger gennem filmbranchen, der hylder instruktøren på Twitter.

- Jeg kan ikke tro det. Jeg håber, at man kan se i mit arbejde, at jeg er en kæmpe fan af ham. Hvil i fred, sir, tweeter Instruktør-kollegaen Edgar Wright.

- Ikke flere Tony Scott-film. Tragisk dag, skriver Da Vinci Mysteriet-instruktør Ron Howard.

En anden instruktør-kollega, Duncan Jones, skriver, at han er taknemmelig for, at Tony Scott lærte ham op i faget.

- Jeg ville ønske, at du havde følt, at der var en måde at fortsætte på. Hvilket trist spild. Mine tanker går ud til hans kone og smukke børn, skriver Duncan Jones.

Tony Scott:

Top Gun - 1986

Frækkere end politiet tillader II - 1987

Days of Thunder - 1990

The Last Boy Scout - 1991

True Romance - 1993

Fjenden i dybet - 1995

The Fan - 1996

Enemy of the State - 1998

Spy Game - 2001

Unstoppable - 2010

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik