Michael J. Fox vender tilbage på tv

Parkinson-ramt stjerne skal spille hovedrollen i en ny tv-serie, der er inspireret af skuespillerens eget liv

  • Michael J. Fox vil tilbage til tv-skærmen. (Foto: AP)
Michael J. Fox vil tilbage til tv-skærmen. (Foto: AP)

Efter længere tids sygdom forbereder skuespilleren Michael J. Fox sig nu på at vende tilbage til tv-skærmen på fuld tid.

Sony Pictures Television (SPTV) arbejder på en tv-serie med den 51-årige Fox i hovedrollen, og selskabet forsøger i øjeblikket at finde en tv-station, som vil købe projektet. Det siger en talsmand for SPTV til The Wrap.

Den kommende tv-serie får ifølge magasinet Rolling Stone premiere i 2013. Projektet er skrevet af Sam Laybourne og Will Gluck og er inspireret af Fox's eget liv.

Efter sit store gennembrud i "Tilbage til fremtiden"-filmene samt rollen som den nævenyttige Alex P. Keaton i tv-serien "Blomsterbørns børn" i 1980'erne, blev Fox i 1991 ramt af Parkinsons sygdom.

Siden har han arbejdet for at rejse penge til forskning i og oplysning om sygdommen. Gennem årene er det blevet til et beløb, der nærmer sig en milliard kroner.

Parkinsons Sygdom skyldes mangel på signalstoffet dopamin i hjernen. Symptomerne er rystelser og stive muskler.

Trods sygdommen har Fox været i stand til at fortsætte sit arbejde som skuespiller. Frem til 2001 spillede han hovedrollen i tv-serien "Spin City" om livet på rådhuset i New York. Men siden da har skuespilleren ikke været med i en tv-serie på fuld tid.

Seneste Ekstra Bladet job

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk