Robbie: - Mine tanker er hos Gary

Robbie Williams er dybt berørt over vennens store sorg. Lørdag blev Gary Barlow far til en dødfødt pige

  • - Mine tanker er hos Gary, Dawn og familien lige nu, skriver Robbie Williams på Twitter. (Foto: All Over Press)
- Mine tanker er hos Gary, Dawn og familien lige nu, skriver Robbie Williams på Twitter. (Foto: All Over Press)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 

Der er kun få uger til Robbie Williams store drøm går i opfyldelse: Han bliver far for første gang, når hans kone, Ayda, føder en pige.

Derfor kom det som et ekstra stort chok for den ellers så kække sanger, da han fik nyheden om, at hans Take That-ven Gary Barlow i lørdags blev far til en dødfødt pige.

Læs også:

Se også: Gary Barlow knust af sorg: Har fået dødfødt datter

- Mine tanker er hos Gary, Dawn og familien lige nu, skriver Robbie Williams tirsdag formiddag på Twitter.

Døde i mors mave
Gary Barlows kone, Dawn, var otte en halv måned henne, da babyen pludselig døde i hendes mave. Den lille pige har fået navnet Poppy Barlow, og det sørgende forældrepars fokus er nu, at hun skal have en så smuk begravelse som overhovedet muligt.

Læs også:

Se også: Tag den, Robbie: Han bliver far til fire

Gary og Dawn Barlow blev gift i 2000 - fem år efter de mødtes, da hun var en danserinde for Take That. Ud over den lille dødfødte pige er parret forældre til Daniel på 11 år , ni-årige Emily og Daisy på tre.

Masser af hilsner og kærlighed
Det er ikke kun Robbie Williams, der sender varme tanker til Gary Barlow og hans kone.

- Så ked af det med Gary og Dawn Barlows baby, Poppy. Sender dem og deres familie masser af kærlighed, skriver Sophie Ellis-Bextor.

- Så ubeskriveligt ked at af høre om Gary Barlow og hans familie. Min families tanker er hos jer, skriver Peter Andre.

Andrew Lloyd Webber har valgt at skrive en mere personlig hilsen.

- Kæreste Dawn og Gary, Madeleine og jeg er knuste over nyheden om Poppy. Vores tanker og bønner går til jer og jeres familie.

I en kort pressemeddelelse skriver Gary Barlow, at familien ønsker at få fred til at bearbejde deres store sorg.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik