Justin Bieber får røvfuld af Michael Madsen

Advarsel til alle Beliebers: Den verdenskendte popsanger Justin Bieber bliver slået til blods af Hollywood-stjernen Michael Madsen i den nye musikvideo til hans sang 'As Long as You Love Me' - tjek den ud her

Hollywood-skuespilleren Michael Madsen giver Justin Bieber en røvfuld så blodet flyder i Biebers nye musikvideo.(Foto: aP)
Hollywood-skuespilleren Michael Madsen giver Justin Bieber en røvfuld så blodet flyder i Biebers nye musikvideo.(Foto: aP)

'Hør her min dreng. Min datter betyder alt for mig. Og hun har lige så meget brug for mig, som jeg har brug for hende. Når hun bliver lidt mere voksen er jeg nødt til at slippe hende fri, og så skal hun være sammen med en mand og ikke med en dreng lige som dig, siger Michael Madsen i en lidt truende stemme til Justin Bieber på musikvideoen til hans single 'As Long As You Love Me'.

Og Justin Bieber svarer lidt desperat: Jeg elsker hende.

Og Michael Madsen svarer tørt: Ja, selvfølgelig gør du det. Men jeg kender din type.

LÆS OGSÅ:

Se også: Få Bieber-billetter: Betal med sex

Således er ordene mellem Hollywood-skuespilleren Michael Madsen og pop-stjernen Justin Bieber i hans nye musikvideo til sangen 'As Long As You Love Me', hvor Justin Bieber spiller rollen som en ung forelsket knægt, der forsøger at date den pige, han elsker. Hendes far passer imidlertid godt på hende. Og på et tidspunkt ender det med, at Michael Madsen giver Justin Bieber en regulær røvfuld, så blodet flyder fra det kønne drenge-ansigt.

Se Michael Madsen slå Bieber til blods her

Hardcore Beliebers skal nok springe musikvideoens slutning over. Her ser man nemlig Justin Bieber med et blodigt og forslået ansigt. 'As Long As You Love Me' stammer fra Justin Biebers tredje album 'Believe', der udkom tidligere i år.

Michael Madsen er en af Hollywoods virkelig gode karakterskuespillere, der ofte har roller som gangster, kriminel eller voldsmand. Han har blandt andet medvirket i Quentin Tarantinos Kill Bill-film og Sin City.

LÆS OGSÅ:

Se også: Naboerne klager over Justin Bieber

1 af 3 Hollywood-skuespilleren Michael Madsen giver Justin Bieber en røvfuld så blodet flyder i Biebers nye musikvideo.(Foto: aP)
2 af 3 Justin Biebers velkendte drenge-ansigt bliver slået til blods i videoen.(Foto: AP)
3 af 3 Justin Bieber i en mere fredelig situation, hvor han kysser med sangerinden Selena Gomez uden at få bank af hendes far.(Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen