Batman-stjerne rasende på mandemagasin

Skuespilleren Joseph Gordon-Levitt føler sig krænket af magasinet GQ, efter de har skrevet om hans brors død

  • Joseph Gordon-Levitt føler sig fejlciteret i GQ Magazine. (Foto: AP/Peter Kramer).
Joseph Gordon-Levitt føler sig fejlciteret i GQ Magazine. (Foto: AP/Peter Kramer).
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 

Inception-skuespilleren Joseph Gordon-Levitt gik vred til tasterne på sin blog på Tumblr.com, da han læste et interview med sig selv i mandemagasinet GQ.

Her stod nemlig, at hans bror var død af en overdosis.

- Den ældste Gordon-Levitt døde af en påstået overdosis i 2010. 'Det var et uheld' er alt, hvad Joe vil sige til det, skriver journalisten Amy Wallace i artiklen i GQ.

Læs også:

Film Review Dark Knight RisesFilm17. jul 2012Se også: TV: Anmelderne vilde med ny Batman-film

Artiklen blev skrevet, efter Gordon-Levitt havde givet et interview til Wallace, der handlede om rollen i den nye Batman film, The Dark Knight Rises, og produktionsselskabet, som skuespilleren startede med sin afdøde bror Dan.

I bloggen kritiserer Batman-stjernen journalistens ordvalg og kalder hendes brug af ordene for 'faktuelt forkert' og 'uansvarligt', da han mener, at påstandene om stoffer kommer fra sladder-hjemmesider.

- Jeg kan ikke lide offentligt at snakke om min brors død, men jeg gør en undtagelse for at rette denne uansvarlige anklage, skriver den tilbageværende Gordon-Levitt.

Læs også:

Se også: Christian Bale smider Batman-kostumet

GQ redaktørerne står dog ved artiklen, og magasinets chefer har reageret på kontroversen ved at forsvare artiklen om skuespilleren og hans afdøde fotograf-bror.

- Bladet står ved artiklen, der beskriver de faktiske omstændigheder, som er blevet bekræftet i detaljer af Los Angeles Countys ligsynsmænd, skriver GQ i en meddelelse.

Ligsynsmændenes kontor i Los Angeles har siden bekræftet overfor TheWrap.com, at den afdøde Gordon-Levitts dødsårsag var ketaminforgiftning, der opstår ved en overdosis af stoffet. Dødsfaldet blev officielt betegnet som utilsigtet.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik