Paltrow debuterer med tøjkollektion

Lige som mange andre kendisser har Gwyneth Paltrow valgt at prøve kræfter med sin egen tøjkollektion

  • Gwyneth Paltrow er den seneste af kendisserne, der har kastet sig over designer-branchen. (Foto: Vince Flores)
Gwyneth Paltrow er den seneste af kendisserne, der har kastet sig over designer-branchen. (Foto: Vince Flores)
 

Hun er verdensberømt skuespillerinde med en krop, de fleste misunder, og så har hun oven i købet formået at score og tæmme Coldplay-forsangeren Chris Martin.

Der er mange grunde til, at fans gerne vil ligne Gwyneth Paltrow, og nu kommer de et skridt nærmere.

Skuespillerinden har nemlig lanceret en mindre kollektion af tøj, og derfor kan man nu købe t-shirts og jeans, som skuespillerinden står bag.

Sælges fra hjemmeside
Tøjet sælges på skuespillerindens egen hjemmeside goop.com, hvor hun også blogger og giver gode råd om alt fra madlavning til naturmedicin.

Sammen med designeren Kain Label har hun lavet en hvid t-shirt, som hun selv poserer i på hjemmesiden. Den koster 90 dollar, hvilket svarer til omkring 540 kroner.

Man kan også købe et par jeans til den nette sum af 200 dollar - eller 1200 kroner.

Til gengæld lover skuespillerinden, at bukserne 'vil ændre sig naturligt undervejs til at blive ens egne favorit-jeans'.

Også sangerinden Gwen Stefani, Spice Girl'en Victoria Beckham og skuespillerinden Sienna Miller har deres egen brands.

Læs også:

Se også: Gwyneth viser bryst i superfræk kjole

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk