Persondata politik

Tom Cruise i chok: Katie Holmes vil have datteren

Der er lagt op til drama om datteren Suri, når skuespillerparret Tom Cruise og Katie Holmes bliver skilt

  • Parret blev gift i 2006 på et slot i Italien. Det var første ægteskab for Holmes, mens Cruise havde prøvet turen to gange før. (Foto: AP)
« Forrige
Parret blev gift i 2006 på et slot i Italien. Det var første ægteskab for Holmes, mens Cruise havde prøvet turen to gange før. (Foto: AP)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Tom Cruise er ifølge venner 'chokeret' og 'dybt ulykkelig' over, at konen, Katie Holmes, har søgt om skilsmisse efter bare fem års ægteskab.

– Han så det ikke komme, fortæller en kilde til TMZ, der var først med nyheden om det celebre brud.

Tom Cruise, 49, er især fortvivlet over, at Katie Holmes, 33, kræver fuld forældremyndighed over parrets seksårige datter, Suri.

Katie Holmes ønsker at beskytte datteren mod Scientology-kirken, som Tom Cruise er involveret i. Ifølge amerikanske medier er det netop filmstjernens engagement i den religiøse sekt, der fik Holmes til at sige stop.

Mens Tom Cruise for tiden befinder sig på Island, hvor han indspiller en ny film, opholder Katie Holmes og Suri sig i New York - og det er der en god grund til.

Katie Holmes har indgivet skilsmissebegæringen ved en domstol i New York, hvilket ifølge lokal retspraksis øger hendes chancer for at få tilkendt fuld forældremyndighed over Suri.

Cruise kan - og vil ifølge kilder - forsøge at få overført sagen til en domstol i Californien, hvor parret blev gift - og hvor han har bedre chance for at få delt forældremyndighed.

Tænker på datteren
Katie Holmes advokat, Jonathan Wolfe, bekræfter den forestående skilsmisse, men har ellers ikke yderligere kommentarer.

– Det er en privatsag for Katie og hendes familie. Katies primære bekymring er, som altid, hendes datters bedste interesser, siger advokaten.

En talsmand for Tom Cruise, der i forvejen har to adoptivbørn fra ægteskabet med Nicole Kidman, bekræfter også den ulykkelige situation.

– Kate har søgt om skilsmisse, og Tom er meget trist og koncentrer sig om sine tre børn.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik