Persondata politik

Woody Allen vil arbejde med skandale-pige

Den berømte filmskaber Woody Allen vil ikke tøve med at caste Lindsay Lohan, hvis der dukker en rolle op

  • Woody Allen ville ikke tøve med at hyre Lindsay Lohan til sine film. (Foto: Evan Agostini/AP)
Woody Allen ville ikke tøve med at hyre Lindsay Lohan til sine film. (Foto: Evan Agostini/AP)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Skandale-skuespillerinden Lindsay Lohan og filmskaberen Woody Allen røg i overskrifterne i maj, da de blev set på en restaurant i New York, hvor de spiste sammen. Det skabte spekulationer om, hvorvidt der var et samarbejde under opsejling.

Det skriver hjemmesiden Access Hollywood.

Filmmanden afviser dog, at der lige nu er tale om et samarbejde, men han ville ikke tøve med at hyre skuespillerinden, hvis der dukkede en passende rolle op i en af hans film.

- Det var en social middag, men hun er en talentfuld pige, og jeg vil ikke tøve, hvis jeg har en rolle til hende, fortæller Allen til Access Hollywood ved premieren på hans nye film 'To Rome With Love' ved Los Angeles Film Festival.

Læs også:

Se også: Lindsay Lohan fundet bevidstløs på et hotel

Selvom Lohan har skabt sig lidt af et ry som en ballademager, er filmskaberen alt andet end nervøs for hendes evner til at udføre sit arbejde.

- Det ville ikke bekymre mig (at ansætte Lohan red.). Jeg tror, at hun vil være rigtig god og at hun vil gøre et rigtig godt job, konstaterer Allen.

Filmskaberens nye film 'To Rome With Love' blev ikke overraskende filmet i Rom. Allen, der ellers ikke er meget for at forlade New York, krediterer sin kone, Soon-Yi, for sit nye globetrotterliv.

- Jeg er blevet en verdensomrejsende person. Det har jeg aldrig været, men siden jeg blev gift ... Min kone bestemmer, og hun elsker at rejse, fortæller Allen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jacob H. Jensen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik