Dustin Hoffman reddede løbers liv

Hollywood-stjernen var dagens helt, da engelsk advokat faldt om med hjerteanfald under løbetur i Hyde Park

  • Dustin Hoffman reagerede lynhurtigt, da han så en motionsløber dratte om i Hyde Park. (Foto: AP/Matt Sayles).
Dustin Hoffman reagerede lynhurtigt, da han så en motionsløber dratte om i Hyde Park. (Foto: AP/Matt Sayles).

Det er ikke kun de højere magter og et par dygtige ambulancefolk, som den engelske advokat Sam Dempster kan takke for, at han i dag er i live.

Også en stjerne fra de højeste luftlag i Hollywood er skyld i, at Dempters liv blev reddet, da han kollapsede med et hjerteanfald under en løbetur i Hyde Park.

74-årige Dustin Hoffmann var ude på en spadseretur og reagerede hurtigt, da motionsløberen pludselig drattede om. Filmstjernen ringede øjeblikkeligt til alarmcentralen, og blev ved Sam Dempsters side i de 15 minutter det tog, indtil hjælpen nåede frem.

Læs også: Dustin Hoffmans vilde sexliv

Ambulancefolkene ydede førstehjælp på stedet og fik Dempsters hjerte til at slå igen, hvilket udløste en anerkendende kommentar fra Hoffman:

- Da vi bar patienten op i ambulancen, gik Dustin op til os og sagde 'fremragende arbejde gutter', fortæller den 45-årige redder, Martin, til The Sun.

Redningsfolkene kom i skyndingen til at bortføre filmstjernens solbriller og hans iPod - de røg begge i en pose med Sam Demsters ejendele og er siden blevet afleveret tilbage til Dustin Hoffman.

Se også: Dustin i krig mod Bush Læs også: Dustin i krig mod Bush

Dagens hovedperson kan intet huske om sit møde med den amerikanske superstjerne:

- Ambulancefolkene fortalte mig senere, at det var Dustin Hoffman, der havde reddet mit liv. Det er fantastisk. Jeg vil gerne takke både ham og ambulancefolkene Martin og Luke, fortæller Sam Dempster til The Sun.

Seneste Ekstra Bladet job

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Steffan K. Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk