Persondata politik
Intl. kendte

Detaljer om obduktionsrapport var fup

Den retsmediciner, der obducerede Michael Jacksons afsjælede legeme, kalder rapporten om popkongens tilstand for fup

  • De mange chokerende oplysninger om Michael Jacksons obduktion er usande, siger manden, der obducerede ham. (Foto: AP)
De mange chokerende oplysninger om Michael Jacksons obduktion er usande, siger manden, der obducerede ham. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Retsmedicineren, der obducerede Michael Jackson, har udsendt en skrivelse, hvori han afkræfter de oplysninger om pop-ikonets tilstand, der i dag er gået verden rundt. Ifølge ham er rapporten falsk, og flere af oplysningerne er direkte usande.

- Rapporten, der er offentliggjort, er ikke sendt ud fra vores kontor. Jeg ved ikke, hvor informationen er kommet fra, eller hvem der har sendt den ud. Men den er ikke korrekt. Noget af det er direkte usandt, lyder det udtalelsen fra retsmedicineren Lakshmanan Sathyavagiswaran fra Los Angeles County Coroner.

Jackson bar paryk
Blandt detaljerne, som dagen igennem har floreret på alverdens medier, står der, at Michael Jackson var næsten skaldet, da han døde og derfor bar paryk. Der stod også, at han var udsultet og kun vejede 51 kilo trods sine 178 centimeter, og at han havde adskillige stiksår over hele kroppen.

Ekstrabladet.dk kontaktede Los Angeles County Coroner for at høre, hvilke detaljer, som er forkerte og hvilke, som eventuelt er korrekte.

Har ikke skrevet rapport
- Det vil jeg slet ikke komme ind på. Men disse oplysninger kan ikke komme fra os. Vi har nemlig slet ikke skrevet nogen obduktionsrapport. De gør vi først, når vi kender dødsårsagen, og det gør vi om seks uger, siger talsmanden John Kades og tilføjer.

- Men der er selvfølgelig en mulighed for, at oplysningerne kommer fra dem, som udførte den anden obduktionen, siger han til ekstrabladet.dk.

Jackson-familien fik nemlig for egen regning udført en ny obduktion af popstjernens lig. Familien havde nemlig ikke tillid til lægen, som udførte den første. Nu afventer familien resultatet af denne obduktion. Jacksons far har sagt på amerikansk tv, at han ikke er klar til begravelsen endnu.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik