Persondata politik

Avril Lavigne skal giftes igen

To af Canadas storsælgende musikere skal giftes: Nickelbacks Chad Kroeger har friet til popsilden Avril Lavigne

  • Avril Lavigne skal giftes for anden gang. (Foto: AP)
Avril Lavigne skal giftes for anden gang. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Selvom popsangerinden med det punkede look Avril Lavigne kun er 27 år gammel, så er hun nu på vej til at blive gift for anden gang. Og det med en mand, som sladderpressen knapt nok havde opsnappet er hendes kæreste.

Den heldige mand er den canadiske sangerindes landsmand - frontmanden i rockbandet Nickelback, Chad Kroeger, der med langt garn og hæs stemme storhittede med 'How you remind me' tilbage i 2001.

Hemmeligt forhold
De to har dannet par i seks måneder uden at informere omverdenen om forholdet, skriver people.com, der har fået oplysningerne om forlovelsen bekræftet af Lavignes talsmand.

Læs også:

Se også: Avril er gået fra kæresten

Lavigne og Kroeger mødtes og fandt melodien - bogstaveligt talt - da den 27-årige 'Girlfriend'-sangerinde og den ti år ældre Nickelback-sanger i februar skrev en sang sammen til Lavignes kommende femte album.

Kroeger, der siden 'How you remind me'-tiden er blevet klippet korthåret, friede 8. august, hvor han placerede en 14-karats diamantring på den petitte sangerindes finger, skriver people.com.

Gift igen
Det er anden gang, at Avril Lavigne tager turen ned ad kirkegulvet. Hun blev i 2009 skilt fra sin første mand, forsageren for bandet Sum 41, Deryck Whibley.

Spørgsmålet er nu, om Lavigne igen vil pryde sin krop med en kærlighedstatovering. Hun har i forvejen et lille hjerte med bogstavet D for Deryck i midten tatoveret på sin arm.

Læs også:

Se også: Avril Lavigne - nu i sexet lingeri

Og efter fire måneders forhold med realitystjernen Brody Jenner fik hun i 2010 tatoveret hans navn ved sit højre bryst.

Ægteskabet med Lavigne bliver Chad Kroegers første.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik