Steven Tyler om Idol-job: Kun for pengene

Rockstjernen fra Aerosmith kunne ikke udfylde den brutale dommerrolle i 'American Idol', mener han

1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 

Aerosmith-forsangeren Steven Tyler indrømmer, at han kun sagde ja til dommertjansen i den store amerikanske talentkonkurrence 'American Idol' for at fylde bankbogen op med kontanter.

- Jeg elskede og hadede det. Det var et fedt job, jeg sad sammen med J. Lo (Jennifer Lopez, red.) og tjente tonsvis af penge, siger Steven Tyler til Rolling Stone Magazine ifølge Bloomberg News.

Læs også:

Se også: Tyler og Lopez skred ikke - de blev fyret!

Efter to sæsoner som dommer sagde rockstjernen i midten af juli farvel til showet. Ifølge Steven Tyler tog arbejdet desuden alt for meget af hans tid som musiker.

- Det var hårdt arbejde. Jeg knoklede syv timer om dagen, og bagefter skulle jeg arbejde på vores Aerosmith-album i yderligere otte timer, siger rocksangeren.

Skulle være brutal
Folkene bag showet havde opfordret Steven Tyler til at overtage den brutale stil fra den tidligere dommer Simon Cowell. Men den rolle passede ikke til rocksangeren, mener han.

- Showet handler om unge mennesker, og hvad du gør for at pleje deres talent. De ville gerne have mig til at håne deltagerne, men det kunne jeg ikke. Jeg havde det ikke i mig. Den rolle passede bedre til Simon Cowell, fortæller Steven Tyler.

J. Lo også skredet
Også popdronningen Jennifer Lopez smækkede Idol-døren bag sig tidligere på måneden. Hendes farvel havde dog ikke noget med selve showet at gøre. Hun trængte blot til luftforandring.

- Jeg føler bare ikke, at jeg kan være der hver eneste dag hele tiden, som jeg har været de sidste to år, fortalte sangerinden til programmets vært, Ryan Seacrest, i et radiointerview i midten af juli.

Ud over nye græsgange begrundede sangerinden med den berømte bagdel sin afsked med en forpligtelse til andre forretninger, samt rollen som mor for sine tvillinger, Max og Emme.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik