Verdenskendt tv-vært: Jeg er bøsse

CNN-journalisten Anderson Cooper er netop sprunget ud som homoseksuel

  • Anderson Cooper ses her til den årlige Peabody Awards i New York i maj måned i år.(Foto: AP)
« Forrige
Anderson Cooper ses her til den årlige Peabody Awards i New York i maj måned i år.(Foto: AP)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
 

Anderson Cooper, der er en af verdens mest kendte journalister på grund af sit job på CNN, er netop sprunget ud af skabet og har åbent erkendt, at han er homoseksuel og altid har været det. Det skete i et åbent brev til netavisen 'Daily Beast'.

- Det er et faktum, at jeg er bøsse. Jeg har altid været homoseksuel, og det vil jeg fortsætte med at være. Og det er jeg ganske glad for. Jeg har det udmærket med at være bøsse. Jeg er faktisk stolt af det, skrev Anderson Cooper og stoppede for alvor flere års spekulationer om hans seksuelle tilhørsforhold.

Anderson Cooper understregede i brevet, at han havde holdt sin seksualitet hemmelig af både private og professionelle årsager.

- Men nu springer jeg altså ud af skabet, fordi min tavshed har fået folk til at mene, at jeg skammer mig over min seksualitet. Men det gør jeg altså ikke, lyder det fra Anderson Cooper.

Søn af meget kendt mor
Den kendte CCN-journalist, der er søn af mangemillionæren, forfatteren, skuespilleren og designeren af 'blue jeans', Gloria Vanderbilt, har i mange år måttet leve med rygterne omkring hans seksualitet:

- I en perfekt verden ville det ikke rage andre mennesker, hvilken seksualitet, jeg har. Men det har også en værdi, at jeg står frem og vedkender, hvem jeg er og hvorfor, skriver Anderson og tilføjer:

- Jeg betragter stadig mig selv som en reserveret person, og jeg håber, at min bekendelse af min seksualitet stadig vil give mig lidt personligt 'space'.

Anderson Coopers udmelding om sin homoseksualitet kommer på et tidspunkt, hvor homoseksualitet i den grad er i fokus i den amerikanske valgkamp. Det er ikke lang tid siden, at præsident Obama offentligt tilkendegav sin støtte til at homoseksuelle kan indgå ægteskab i USA.





Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik