Indlæser...

Guvernør Bon Jovi?

Jon Bon Jovi overvejer at gå i Schwarzeneggers fodspor og gafle en guvernørpost i sin hjemstat

09:00, 15. nov 2007 | Nanna Louise Teckemeier

Annonce

  • Oversæt / Translate
Jon Bon Jovi - har han besluttet sig for, både at blive klippet OG få et job? (Foto: AP)
Jon Bon Jovi - har han besluttet sig for, både at blive klippet OG få et job? (Foto: AP)

Annonce

Endnu en kendis-guvernør er undervejs i USA: Jon Bon Jovi planlægger, hvordan han i fremtiden kan indtage guvernørposten i sin hjemstat New Jersey.

Selv om Jon Bon Jovi for nylig er flyttet til New York med familien, så har han beholdt sit store hus i Red Bank, New Jersey.

Desuden har han hyret PR-guru Ken Sunshine, der engang har været stabschef for borgmester Dirk Dinkins.

Karrieren går for godt
Alt dette er ifølge New York Post tegn i sol og måne, der betyder, at Bon Jovi står på spring for at blive guvernør.

Hans nye PR-mand bekræfter muligheden, men siger, at det kommer til at vare nogle år endnu:

- Jon er mange gange blevet opfordret til at stille op. Lige nu går hans musik-karriere dog lidt for godt, siger Sunshine.

Danmark kan opleve den måske kommende guvernør til juni næste år, når Bon Jovi giver koncert i Randers.

Annonce