Persondata politik

Hun må ikke tro at hun er sexet

Den brasilianske fotomodel Camilla Alves har svært ved at leve op til Matthew McConaugheys forestillinger om den perfekte kæreste

  • Det er svært at forestille sig, at  Camilla  Alves ikke ser sig selv som bare en smule sexet. (Foto: Colourpress.com)
« Forrige
Det er svært at forestille sig, at Camilla Alves ikke ser sig selv som bare en smule sexet. (Foto: Colourpress.com)
1 af 3
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 
Filmstjernen og ’badejernet’ Matthew McConaughey har på et tidspunkt sagt, at kvinder først er rigtig sexede, ’når de ikke opfatter sig selv som sexede’.

Men det er nu svært at forestille sig, at hans kæreste, den 22-årige brasilianske model Camilla Alves, ikke ser sig selv som bare en smule sexet.

Der er i hvert fald ikke meget slidt husmor-type over hendes veltrimmede krop, der krones med et svulmende kyssetøj af Mick Jagger-dimensioner.

I høj grad sexet – og også i en sådan grad, at det har gjort hende til en af samba-landets mest efterspurgte fotomodeller.

Og på de kanter er konkurrencen hård, skal vi hilse og sige.

Camilla Alves overtog Matthew McConaughey efter den spansk-fødte filmstjerne Penelope Cruz, og det forløb tegner et klart billede af hans kvinde-ideal: De skal være smukke og mørkhårede – og ikke være amerikanere.

Og i Matthews tilfælde skal de heller ikke være blege for at afskrive sig den luksus, der normalt følger med at være en Hollywood-stjerne.

Selv om han ejer en stor ranch i hjemstaten Texas, bor Matthew McConaughey det meste af tiden i en simpel campingvogn, som han stiller op, hvor bølgerne er højest og sværest at tæmme på et surfbræt.

Han er friluftsmenneske, og hans kvinder skal aldrig være bange for at påtage sig fysisk arbejde.

– Der skal løbe lidt sved hver dag, siger han, og Camilla har også vist sig villig til at svinge kosten uden for campingvognen, hvor hun fejede dagens affald af vejen.

En nat i brummen
Matthew McConaughey fik sit film-gennembrud i 1993 med en rolle i ’Dazed and Confused’.

Siden har han bl.a. spillet med Jennifer Lopez i ’The Wedding Planer’ og Kate Hudson i ’How to Lose a Guy in 10 Days’.

Penelope Cruz mødte han i filmen ’Sahara’.

I 2005 blev han udnævnt til den mest sexede mand i verden i magasinet People, men ikke alt har dog været lige fantastisk.

I 1999 tilbragte han en nat i spjældet.

Naboerne klagede over larm fra hans hjem, og da politiet ankom, fandt de en cannabis-stenet stjerne banke i et sæt bongotrommer, mens høj rockmusik drønede ud af højtalerne.

’Det er ikke et værelse, jeg vil leje, men for én nat var det et okay sted at opholde sig’, har Matthew sagt om sit ophold bag tremmer.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik