Indlæser...

Dansker filmer med Penelope

- Når man nu endelig skal debutere på skærmen, kan man lige så godt debutere med Penelope Cruz, siger danske Jesper Holm

14:54, 27. nov 2007 | Niklas Roar

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Der er ikke noget at indvende herfra, hvis nogle af læserne misunder den danske producer Jesper Holm.

Han har netop været i Mexico og tilbragt tiden i selskab med blandt andre Penelope Cruz og hendes mindst lige så smukke lillesøster Monica.

De to spanske skønheder medvirker i bror Eduardos kommende musikvideo, og det er her Jesper Holm - bogstaveligt talt - kommer ind i billedet.

Kunne ikke afslå søsterhjælp
- Jamen, jeg blev inviteret ned til Mexico af en kammerat, så vi kunne være med til at producere videoen for Eduardo. Budgettet er ikke ret højt på den slags musikvideoer, og selv om Eduardo egentlig ikke ville have sine søstre til at hjælpe sig, så kunne han godt se, at det ville være smart for karrieren, siger Jesper Holm til ekstrabladet.dk.

- Både Penelope og hendes søster er virkelig supersøde, men det er altså lidt voldsomt, at de konstant skal dækkes op af en bodyguard.

- Når vi skulle køre rundt i Mexico var der et helt team af bodyguards, der skulle passe på pigerne - det er noget med, at der er mange bortførelser dernede.

Spiller alfons
Jesper fortæller, at han også selv medvirker i musikvideoen, hvor han iklædt et ulasteligt grønt jakkesæt spiller Eduardos manager.

- Hvis man endelig skal debutere på skærmen, så kan man lige så godt debutere med Penelope Cruz, slutter Jesper, der til daglig er medejer af den nystartede virksomhed Smooth World, et production service-selskab for alle slags film, der blandt andet vil hjælpe skandinaviske instruktører på det nord- og sydamerikanske marked og omvendt.

Se videoen, der er instrueret af Jaume de Laiguama, her:

Annonce