Blev Brittany dræbt af rottegift?

I 2009 døde skuespilleren Brittany Murphy bare 32 år gammel. Ny rapport peger på, at hun kan være blevet dræbt med rottegift

1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 

Spekulationerne og teorierne var mange, da skuespillerinde Brittany Murphy den 20. december 2009 pludselig døde.

Mystikken om den bare 32-åriges ’Clueless’-stjernes død blev om muligt endnu større, da hendes mand, den britiske filmforfatter Simon Monjack, døde lige så pludseligt fem måneder senere.

People Brittany MurphyIntl. kendte24. maj 2010Se også: Brittany Murphys enkemand fundet død

Retsmedicinerne tilbageholdt dødsårsagen i flere uger efter Brittany Murphys død, og det førte til rygter om, at skuespillerindens kollaps var forårsaget af en overdosis af enten medicin eller stoffer.

Et ligsyn konstaterede senere, at Murphy døde af lungebetændelse, blodmangel, jernmangel og forgiftning af en række receptpligtig medicin. Monjack døde af præcis samme årsager i maj 2010.



 

Brittany Murphys far, Angelo Berlotti, har hele tiden tvivlet på, at hans unge datter døde af en lungebetændelse. Berlotti har mere end hentydet, at der måtte ligge en forbrydelse bag.

Og nu tyder noget på, at han har ret.

En ny rapport, som Angelo Berlotti har bestilt, viser nemlig, at der blev fundet 10 tungmetaller i skuespillerens krop i så store mængder, at det virker kriminelt.

Se også: Brittany Murphys hemmeligheder afsløret

Det er Brittany Murphys hår, blod og væv, der er blevet testet på ny. Og den test viser, at både Murphy og Monjack kan være blevet forgiftet af rottegift i dødelige mængder. Det skriver blandt andre Daily Mail.

- Den eneste logiske forklaring på disse metaller er, at de er blevet givet af en tredjepart med kriminelle hensigter, står der blandt andet i rapporten, der er kommet ud af den nye test.

People Brittany MurphyIntl. kendte9. jan 2010Se også: Hør Brittanys mors desperate alarmopkald

Det var Brittany Murphys mor, der fandt sin datter døende i et badekar og ringede efter hjælp. Den unge skuespiller var død inden ankomsten til sygehuset.

FRANCE CANNES FILM FESTIVAL AMFARFlash gallerier21. dec 2009Se også: GALLERI: Brittany Murphys liv i billeder

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik