Ny rolle til Miley Cyrus

Hannah Montana møder 'Two and a Half Men', når komedieserien åbner op for sin tiende sæson til efteråret

  • Miley Cyrus har sikret sig en rolle i 'Two and a Half Men'. (Foto: AP)
Miley Cyrus har sikret sig en rolle i 'Two and a Half Men'. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Den 19-årige Hannah Montana-stjerne Miley Cyrus har fået et nyt job. Hun skal spille over for de tre mænd i komedieserien 'Two and a Half Men' - i hvert fald for en kort fornøjelse.

Miley Cyrus skal spille rolle som Missi, en gammel familieven til internetmilliardæren Walden Schmidt, når serien, der er nået til sin tiende sæson, vender tilbage til efteråret med et dobbeltafsnit.

Missi holder sig dog ikke til blot at være en familieven, lyder det ifølge torontosun.com. For Cyrus' karakter skulle nemlig udvikle et forhold til den yngste af de tre mænd i trioen, Jake spillet af Angus T. Jones, når han vender hjem fra hæren.

Forlovet teenager
Siden Hannah Montana lukkede og slukkede sidste år, har Cyrus ellers primært beskæftiget sig med roller på det store lærred. Således er teenagestjernen, der for nylig blev forlovet med australske Liam Hemsworth, at finde på toppen af plakaten på film som 'LOL' og 'So Undercover'.

Senest er det dog ikke sine filmroller, som skuespillerinden har vakt opsigt med. I stedet har hendes nye frisure skabt overskifter, fordi hun har ladet lokkerne falde til fordel for et helt korthåret og afbleget look.

Læs også:

Se også: Miley laver en 'halv Britney'

Uden Sheen
Om Miley Cyrus har kort eller langt hår i rollen som Missi, kan amerikanske tv-seere finde ud af 27. september, hvor serien vender tilbage.

'Two and a Half Men' havde den famøse Charlie Sheen i hovedrollen i seriens første otte sæsoner. Han blev dog fyret sidste år efter en længere periode med stofmisbrug, beskyldninger om hustruvold og antisemitisme.

I stedet flyttede Ashton Kutchers karakter, Walden Schmidt, sidste år ind i huset på Malibu Beach.

Læs også: Miley Cyrus irriterer sin forlovede

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik