Persondata politik
Intl. kendte

Aqua-Lene raser over brystbilleder

Se og Hør i Norge har nu også trykt de topløse fotos af Lene Nystrøm fra Kreta-ferien

  • Lene Nystrøm har tidligere vist sig afklædt i andre blade. PR-fot fra Elle Magazine
« Forrige
Lene Nystrøm har tidligere vist sig afklædt i andre blade. PR-fot fra Elle Magazine
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Danske Se og Hør har haft Aqua-Lenes bryster i bladet, og nu har norske Se og Hør bragt de samme billeder. Det sidste har fået den norske sangfugl til at reagere.

- Det er under lavmålet, siger hun.

Læs også:

TV 27. sep 2012 Se også: Lene Nystrøm: - Jeg har aldrig trusser på

På de famøse fotos soler Lene Nystrøm sig topløs på en turiststrand på Kreta. Hendes mor og børnene Billy på seks år og India på syv er også med på billederne.

Læs også:

Se også: Nu viser Se og Hør Lenes bryster igen

- Lige som Lene og hendes familie vil de fleste nok føle sig krænket med en så kraftig invadering af privatlivet. Faktisk tror jeg, at de fleste borgere både i Danmark og Norge mener, at Se og Hørs opførsel er langt under lavmålet. Ingen ville ønske selv at havne i den situation, mener Lene Nystrøms manager Ole F. Jonsbråten i Dagbladet.

- Heldigvis er det norske Se og Hør ikke lige så strengt som bladet i Danmark, hvor der slet ingen grænser er, men jeg synes alligevel, at det norske blad skulle have holdt sig for god til at bringe de fotos, tilføjer Jonsbråten.

På Se og Hør i Norge mener man ikke, at man har overskredet nogen grænser.

Læs også:

Se også: Aqua-Lene: Nu lukker du, Xander!

- Vi har lavet en lille sjov ting på Lene Nystrøms charterferie, og vi mener klart, at de fotos, vi har bragt, er inden for det acceptable. Det er da også mit indtryk, at Nystrøms reaktion er rettet mod det danske Se og Hør og ikke mod os, siger den norske redaktør Geir Lilleberg.

Nystrøms manager mener, at der er forskel på at tage på ferie til den franske riviera, hvor alle ved, at det vrimler med paparazzifotografer - og så på at tage på en helt anonym ferie til Grækenland for at slappe af med familien.

Læs også:

Se også: Aqua-Lene: Jeg så også 'Matador'

- Danske Se og Hør er fulgt efter dem hele vejen fra København. De har også skaffet sig fortrolige oplysninger om familien og meget mere. Det er fuldstændigt grænseoverskridende - ikke mindst for bedstemor Berit og børnene, fastholder Jonsbråten.

Chefredaktør Kim Henningsen på det danske Se og Hør nægter, at bladets folk har fulgt efter Nystrøm-familien.

Og han forsvarer offentliggørelsen af de nøgne brystbilleder med, at hun er en kendt person, som læserne gerne vil vide alt om.

Læs også:

TV 21. sep 2012 Se også: Aqua-Lene fortryder valg

Han mener desuden, at billederne er både flotte og uskyldige.

I øjeblikket vurderes det i Lene Nystrøms bagland om man vil gå videre med kritikken af de offentliggjorte brystfotos.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik